Sæsonen 2015/16 er slut og årets ungdomsafslutning blev afholdt fredag den 1. april i AakirkebyHallerne.
Vi var samlet til en hyggelig aften, hvor vi fik serveret god mad, snakken gik og årets pokaler mm blev udleveret.
På trods af en "lille" sæson for vores forening, med kun 2 AaIF hold tilmeldt i den lokale turnering, var vi omkring 80 deltagere til dette arrangement. Denne opbakning er vi meget glade for i bestyrelsen.
Udover de 2 lokale AaIF hold, skal dog nævnes at vi har 4 U16 piger, som er grundstammen på Team Bornholm-holdet og næsten et helt hold U12 piger, som også spiller Team Bornholm, men er medlemmer hos os.
Til afslutningen kåres Årets spillere i klubben og i år blev det disse spillere:
Årets U/10 Drenge-spiller: Jonas Kaas
Årets U/12 Drenge-spiller: Sune Jensen
Derudover havde vi for første gang valgt at kåre Årets Frivillige i håndboldafdelingen.
Det er trænerteamet der udpeger disse frivillige (forældre) for at have gjort sig ekstra bemærket med hjælp eller andet i løbet af sæsonen.
Vi kårede to forældre til Årets Frivillige: Lisbeth Madsen og Jackie Møller
Stort tillykke til alle.
Til sidst er der bare at sige en stor tak til spillere, forældre, trænere, bestyrelse, sponsorer og ikke mindst Forældreforeningen, som giver tilskud til bl.a. diverse aktiviteter, medaljer og andet (husk at melde husstanden ind i forældreforeningen på vores hjemmeside :-) )
Vi ses i næste sæson.